Menighedsrådet i Skårup Kirke havde i længere tid søgt efter en velegnet belysning til koret. Det de så i andre kirker faldt ikke i Deres smag. Derfor henvendte de sig til os for at få designet en lysbue efter deres ønsker.
Lysbuen skulle først og fremmest være enkel, stilren og kunne oplyse koret (kirkens scene) samt altertavlen. Det er lykkedes på bedste måde. Kirken er yderst tilfreds.
Resultatet blev en meget enkel og elegant lysbue med både blændfrit fremadrettet og indirekte lys. Hver af de to lysfunktioner kan tændes og dæmpes hver for sig, så det ønskede lysniveau kan opnås.
Lysbuen er tidssvarende, da den er med energibesparende LED-lys og derfor ikke kræver vedligehold i form af pæreskift i stor højde.
Nationalmuseet har været med i processen og hilser den moderne lysbuetype meget velkommen.
Nedenfor præsenteres billeder fra projektet i Skårup kirke.
Copyright © All Rights Reserved